Hæv bundlinjen ved at sænke stressniveauet og antallet af sygedage

06 november 2021
Peter Mortensen

editorial

Det går stærkt. Rigtig stærkt. Det moderne samfund brager derudad og folk har aldrig haft mere travlt. Om det er karrieren, børnene, sociale medier eller diverse andre ting. Folk får ikke sovet nok og ikke spist nok. De har ikke tid til at motionere eller passe på sig selv. Rekorderne for stress bliver gang på gang slået, mens sygedagene stiger og produktiviteten falder.

Netop derfor har det aldrig været mere relevant, at virksomhederne fokuserer på deres medarbejderes sundhed. Det vil sjældent være gratis, men det er en investering. En investering der kan betale sig allerede på kort sigt.

 

Medarbejdernes sundhed – Er det ikke deres eget problem?

Det lyder hårdt. Men hvorfor skulle en arbejdsgiver gå op i sine medarbejderes sundhed? Svaret er simpelt: For bundlinjens skyld.

Ved at sikre sig sine medarbejderes sundhed vil man få mere produktive og motiverede medarbejdere. Sunde medarbejdere har færre bekymringer og er mindre trætte. Det gør dem mere fokuserede og langt mere effektive. Især hvis du arbejder inden for et innovativt område. Udmattede, bekymrede mennesker får ingen gode idéer og de træffer kun dårlige beslutnigner.
En af fordele som virksomheden klart kan måle på, og derfor se at sundhed betaler sig, er antallet af sygedage. Én enkelt sygedag er nemt mere end 1000 kr i løn, uden at der er blevet lavet noget. For det beløb kunne 5 medarbejdere have fået massage eller hele kontoret kunne have deltaget i firmayoga. Og det var kun én enkelt sygedag.
Set fra den vinkel går regnskabet hurtigt op. Sundhed betaler sig

Der er mange fordele ved at virksomheden betaler

Hvorfor kan medarbejderne ikke bare passe bedre på sig selv? Kunne de ikke bare få lidt mere i løn, så de selv kan betale for en personlig træner? Nej. Folk er dårlige til at bruge penge på sig selv og endnu dårligere til at passe på sig selv. Desuden er der mange fordele ved at virksomheden betaler. Eller at det i det mindste sker gennem virksomheden.
For det første er det billigere. For eksempel ved at lave sundhedstiltag til en personalegode, kan pengene trækkes fra medarbejderes løn, med en bruttolønsordning. Det betyder i realiteten at medarbejderen får den ydelse, skattefrit. Selv hvis det er virksomheden selv der står for regningen, kan momsen trækkes fra på mange ting.
Ved at aktiviteterne sker gennem virksomheden, opleves der også teambuilding. Dyrker dine medarbejdere yoga sammen vil de komme tættere på hinanden. Det samme hvis de skulle have massage eller en kort træning. Det skaber tryghed og nærhed blandt medarbejderne, som igen vil gøre at de arbejder bedre sammen.
Man skal heller ikke glemme taknemmelighed. Ved at skabe en sund arbejdsplads vil man øge medarbejderloyaliteten. Ikke bare fordi det er en dejlig arbejdsplads at møde på. Men også fordi man føler at ledelsen rent faktisk går op i sine medarbejdere. At de tager sig af deres medarbejdere. Det betyder at medarbejderne er mere villige til at gå den ekstra mil eller møde selvom de var kommet til at få tømmermænd om mandagen.

Sådan skaber du en sund arbejdsplads

Der er mange måder at gøre det på. Det er vigtigt at huske, at sundhed handler ikke kun om kroppen, men også det mentale.
Derfor er et godt sted at starte, miljøet på arbejdspladsen. Helt lavpraktisk; hvordan er kontoret indrettet? Er der nok farver? Kommer der nok lys og frisk luft ind?

Derudover skal der tages højde for atmosfæren på arbejdspladsen; kommer medarbejderne hinanden nok ved? Har i husket at få sendt lederen på et kursus og få nogle pædagogiske redskaber? Har medarbejderne fået lagt nok pauser ind og bliver de pauser faktisk opretholdt?

Man kan også fokuserer på de mere traditionelle personalegoder. Har i en frokostordning? Er den god nok? Er der gratis kaffe på kontoret og sodavand i køleskabet? Er der frugt på kontoret, så man er sikker på at der ikke sidder nogle og arbejder sultne? Man kan også få kage hver mandag, for at sikre sig at færre er ‘mandagssyge’

Desuden er diverse teambuilding øvelser er gode. Det behøver ikke være en heldagstur nogle steder hen. Det kan bare være 30 minutter midt på dagen hver anden onsdag. Der kan man så dyrke yoga eller mindfulness. Løse et kort escape room eller andre udfordringer. Det kan også være at i skal købe firmamassage eller firmatræning. Så kan hver medarbejder fx. få 30 minutters massage hver anden onsdag? Eller en hurtig hold træning hver mandag morgen for at vågne helt

Flere Nyheder